|
|  |
Historien bag Halloween
Samhain
Halloween stammer fra en gammel keltisk tradition i Irland, kaldet Samhain. Navnet er udledt af ordene "summer" og "end", ="Summer's End", dvs. en slags høstfest.
Man fejrede at høsten var i hus, og markeredeat sommerens lyse tider blev erstattet af vinterens mørke tider. Samhain dag/aften var dog også forbundet med meget overtro.
Det skulle blandt andet være muligt for de døde, ånder og andre overnaturlige væsner at komme ind blandt mennesker.
For at holde disse uønskede væsner borte, udhulede man roer og satte levende lys i dem, så de kunne lyse ud i den mørke nat. Mange forbinde Halloween med udhulede græskar, men oprindelig var det faktisk udhulede roer, som fandtes i stort tal i bla. Irland.
Først senere, da Samhain blev overtaget af kristendommen og eksporteret til USA blev det til græskarhoveder, eller "Jack O'Lantern", som det kaldes i USA.
Kristendommen "overtog" Samhain, og gjorde den til en ikke-hedensk begivenhed: Allehelgen.
Denne dag/aften ærede man de afdøde, og det mystiske ok okulte ved Samhain blev undertrykt. Samhain i sin oprindelige form, bliver stadig fejret i Irland og i visse alternative/okulte kredse.
Allehelgen og Halloween i nutidens Danmark
Allehelgensdag har ikke haft så stor folkelig betydning i Danmark som fx
i den engelsktalende verden, hvorfra vi har importeret Halloween, som nu
vinder frem.
Egentlig véd vi meget lidt om, hvordan Halloween markeres og af hvem. Men
noget tyder på, at det navnlig et en tradition, som fx institutioner og
arbejdspladser tager op.
Måske især i byerne ?
I fx skoler og fritidshjem kan der afholdes "uhyggelige"
arrangementer, hvortil børn og voksne har forberedt særlig pynt,
sketches eller orienteringsløb. På nogle arbejdspladser afholdes
tema-fest eller temafrokost med uhyggelig menu og oppyntning. Kun ganske få
steder har der været tilløb til at indføre den amerikanske
"trick-or-treat" tradition, fx i en mindre boligforening på Østerbro.
I øvrigt synes Halloween i høj grad at være et fænomen, der navnligt
ses i de større byer.
Kirken og Allehelgen
I dag fejrer Folkekirken i Danmark fortsat Allehelgen, men ikke "på
dagen". I stedet for kaldes den første søndag i november,
Allehelgensdag eller måske mere korrekt: Allehelgens Søndag. Den
anvendes som "mindedag for dem, som gennem deres liv har rakt
kristentroen videre". I mange sogne er man også begyndt at bruge
denne søndag som en særlig mindedag, for de i menigheden, som er døde i
årets løb. Der kan fx være tale om, at deres navne læses op i
forbindelse med gudstjenesten, eller at denne på anden måde får et særligt
indhold.
Hvorfor Halloween ?
Halloween indeholder dels fascinationen af "det okkulte" eller
"uforklarlige" men er også samtidigt en en måde at
konkretisere "det uhyggelige" på. Når uhyggen får en konkret
- og trods alt ikke særligt farlig - fremtoning, bliver den lettere at håndtere.
Desuden er begivenheden - som alle andre folkelige fester - en lejlighed
til at lege, være kreativ og optage/forny sociale kontakter. I den ellers
ret "festløse" periode mellem Sankt Hans og jul, har der ikke
hidtil været fester af denne type, idet Mortensaften i højere grad er
koncentreret omkring madtraditionen. Disse forhold, samt understøttelse
fra kommercielle interesser, har bidraget til, at Halloween har været på
fremmarch i Danmark siden 2000, hvor legetøjskæder m.m. for første gang
markerede dagen særligt.
Halloween i USA
I USA kaldes dagen All-Saints eller All-Hallows
Day (Eve) og den folkelige betegnelse "Halloween" er en sammentrækning
af All-Hallows-Eve
Både All Souls og Saints Day er afskaffet af den anglikanske kirke, men
spiller alligevel en rolle som "uformel helligdag", også blandt
protestanter. I katolske områder har kirken spillet en rolle i
festlighederne. Fx brugte spanske menigheder i New Mexico omkring år 1900
at tage madvarer med i kirken og lægge dem på alteret. I det fransk-prægede
New Orleans blev gravene og pyntet med Chrysantemum. Gadesælgerne kunne
fx falbyde skeletter, små kister mv. formet som slik og legetøj.
Trick-or-treat-skrækken blev virkelighed
I nutidens USA er de to dage blevet en slags karneval - med
okkulte og gyseragtige undertoner, hvor både børn og voksne klæder sig
ud i uhyggelige kostumer; spøgelser, monstre, vampyrer, hekse og
banditter, etc. Udendørs kan man finde uhyggelige dørdekorationer, eller
det grinende græskarhovede med indvendigt stearinlys.
Trick-or-treating er en skik, der er blevet udbredt i USA navnligt siden
1950´erne. Udklædte børn går rundt i nabolaget, og ringer på dørene,
når der lukkes op, råber de "trick-or-treat". Evt. har husets
beboere særlige slikposer klar, er måske også selv klædt ud og har
udsmykket huset.
I 1970´erne handlede en populær vandrehistorie om, hvordan den normalt
harmløse Halloween-skæk blev virkelighed. Man fortalte om onde og
udspekulerede mennesker, der havde lagt barberblade ind i
Halloween-slikket til børnene. Vandrehistorien havde intet på sig.
Historien er beslægtet med andre lignende fortællinger, der handler om
mad eller slik, der forurenes på én eller anden måde. En lignende fortælling
handlede om bestemte klistermærker, der var forsynede med kokain eller
andre stoffer.
|
|
|
